Holger Rune, Novak Djokovic og flere andre af verdens største tennisstjerner kommer til at konkurrere om en rekordstor præmiepulje ved dette års Australian Open.
I forhold til sidste års præmiepulje, er den blevet forøget med 10 millioner dollars, hvilket svarer til over 67 millioner kroner. Det er en stigning på omkring 13% i forhold til sidste år.
Dermed er der også blevet sat rekord for den samlede præmiepulje, som i år lyder på 86,5 millioner australske dollars, svarende til cirka 400 millioner kroner. Derfor er der rigtig mange penge på spil.
Især turneringens vinder kan se frem til en stor betaling, da den medfølgende gevinst lyder på 3,15 millioner dollars, svarende til lidt over 21 millioner kroner.
Den samlede præmiepulje ved Australian Open er blevet mere en firedoblet i de seneste 20 år. I 2005 var den samlede præmiepulje på 19,1 millioner dollars, hvilket svarer til cirka 129 millioner kroner.
Det er naturligvis ikke kun de to spillere, der når helt frem til finalen, der kan se frem til en stor betaling. Det gælder også, hvis man som spiller sikre sig en plads i f.eks. kvartfinalen.
En plads i kvartfinalen ved Australian Open vil i år give spillerne 600.000 dollars, svarende til over 4 millioner kroner. Med en plads i semifinalen er man sikret 990.000 dollars, svarende til 6,6 millioner kroner.Ifølge Tennis365 er størrelsen af præmiepuljen blevet mere end fordoblet siden 2015. Dengang havde den en samlet værdi på 40 millioner dollars, hvilket svarer til omtrent 270 millioner kroner.