Rafael Nadal og Novak Djokovic har været i aktion mod hinanden mange gange i løbet af karrieren. Det er dog ikke hver gang, at det er endt med en sejr til den spanske stjerne.
Blandt andet måtte han acceptere et nederlag, da de tørnede sammen under Australian Open i 2012. Det er en af de mest intense kampe, de har spillet, da den endte med at strække sig over seks timer.
“Jeg er mere et konkurrencemenneske end en vinder, for at være ærlig. Nederlag ødelægger mig ikke. Der er kampe, der gør ondt på dig at tabe. Men jeg er mere et konkurrencemenneske. Hvis jeg konkurrerer, har jeg det godt,” siger han til El Pais ifølge The Tennis Letter.
“Jeg tabte finalen i Australien Open i 2012 mod Novak. Seks timer lang kamp. Jeg tabte i fjerde sæt. Jeg vandt i femte sæt. Og jeg endte med at tabe kampen. Jeg endte på jorden. En Grand Slam-finale, der var en halvt vundet kamp.”
“Men jeg er ikke frustreret. Jeg konkurrerede maksimalt. Og jeg er tilfreds. Jeg har givet det meste, jeg havde. Jeg har spillet godt. Jeg har kæmpet til det sidste. Jeg tabte. Den anden slog mig. Sådan er sport. Hvis du dedikerer dig selv til dette, vinder eller taber du.”
Især Australian Open har været en favorit hos Djokovic, der har vundet turneringen ti gange i sin karriere.
For Nadal er det i højere grad French Open, der er favoritten. Den spanske stjerne har vundet på Roland Garros hele 14 gange, hvorfor han er blevet kendt som ‘kongen af grus’.