I disse dage bliver der spillet Australian Open i Melbourne. En turnering, som mange havde forventet ville være steder, hvor Nick Kyrgios gjorde sit comeback.
Sådan er det ikke gået til, da han endnu ikke er sin skade kvit. I stedet for blot at sidde hjemme på sofaen, har Kyrgios derfor taget imod et job hos Eurosport.
Det har medført, at han har kommenteret en række af kampene ved Australian Open. Og i denne forbindelse kom han også med en udtalelse om Emma Raducanu.
Den 21-årige brite er i år vendt retur til tennisbanen efter en lang periode med skader. Det resulterede i en pause på otte måneder, efter operationer i begge håndled samt den ene ankel.
Og nu har Kyrgios indrømmet, at han bliver inspireret af, hvordan Raducanu har formået at vende tilbage til banen.
“Hvad hun har været igennem det sidste halvandet år med skader,” sagde Kyrgios på Eurosport.
“Jeg er begyndt at finde inspiration fra sådanne spillere, der er i stand til at vende tilbage og få succes. Det er godt at se hende have det godt på banen igen.”
Kyrgios har ikke givet en konkret dato for, hvornår han vender tilbage til banen. Han har dog gjort det klart, at det ikke bliver i nærmeste fremtid.
For nylig udtalte han sig om, at det potentielt kan blive, når græssæsonen starter. Det vil betyde, at Kyrgios ikke vender tilbage til tennisbanen før til sommer.