Holger Rune har delt banen med flere store stjerner i løbet af sin karriere. Men desværre er det ikke alle, han får mulighed for at spille mod i en professionel turnering.
Den unge dansker har flere gange spillet mod en spiller som Novak Djokovic, og har tilmed besejret ham flere gange.
Tidligere i år var der en chance for, at han kunne have delt banen med Rafael Nadal. Det havde dog krævet, at de begge spillede sig i finalen ved Brisbane International. Det var kun Rune, der formåede at gøre dette.
Selvom han har udtalt sig positivt om både Nadal og Djokovic, er det ikke nogen af dem, der var hans helt store barndomsidol. Det var derimod Roger Federer.
Derfor er det helt også noget helt særligt for Rune, at han har fået muligheden for at have Severin Lüthi som sin træner. Schweizeren var nemlig træner for Federer i over 15 år.
På et pressemøde efter sin seneste kamp ved Australian Open forklarede den 20-årige dansker, at han er rigtig glad for at have fået denne mulighed.
“At have Roger Federers træner i min boks er fantastisk. Roger var mit barndomsidol, og det er fantastisk at have lidt af ham på mit hold,” sagde han ifølge Tennis World.
Rune havde derfor også Lüthi med i sin boks, da han vandt over japanske Yoshihito Nishioka i første runde ved Australian Open. Det betyder, at han er klar til at spille sin anden kamp torsdag.