I denne uge spiller Holger Rune årets første turnering. Han har hidtil vist lovende takter, da den danske stjerne har vundet begge sine kampe.
Ganske vist har han i begge tilfælde været tvunget ud i tre sæt. Ikke desto mindre har han fået en plads i kvartfinalen, som han fredag spiller mod James Duckworth.
I forbindelse med ATP 250-turneringen i Brisbane, har han ikke haft selskab af hverken Boris Becker eller Severin Lüthi. Derimod er det den tidligere tennisspiller Kenneth Carlsen, der har fungeret som hans træner.
Sådan bliver det dog ikke ved med at være. Derimod er han kun ved hans side under denne turnering, hvorefter Severin Lüthi tager over. Han ankommer til Melbourne den 8. januar, hvor Runes forberedelser fortsætter.
I Melbourne kommer planen til en start til at bestå af træning og opvisningskampe, inden det er tid til Australian Open.
Kenneth Carlsen har gennem en længere periode hjulpet Rune. Derfor er det ikke helt uvant for den 20-årige stjerne at have ham ved sin side.
Blandt andet trænede de sammen i juledagene, hvilket de begge har delt både billeder og videoer af.
Ydermere var han også med Rune i London i midten af december, hvor han deltog i Ultimate Tennis Showdown. Her spillede han sig til en plads i finalen, hvilket dog ikke har haft betydning for hans ATP-rangering.
Rune-lejren har endnu ikke meldt noget ud om, hvad den fremtidige plan er. Derfor vides det heller ikke, hvornår det er planen, at Boris Becker slutter sig til holdet – eller om han og Severin Lüthi skal træne ham sammen i perioder.