Den danske tennisstjerne er rigtig glad for, at han har fået muligheden. Det slår han fast på et pressemøde på Australian Open forud for hans kamp i første runde.
Her er der naturligvis tale om, at han har indgået en aftale med Severin Lüthi, der tidligere har været træner for Roger Federer.
Den unge tennisspiller siger, at han synes, at det er ‘virkelig fedt’ at have ham som træner. Det hænger selvfølgelig sammen med, at han er stor fan af Roger Federer.
“Det er virkelig fedt. Severin ved godt, at jeg er kæmpe fan af Roger. Og det er fedt at kunne lære af ham og tiden med Roger. Det er spændende at høre, hvad han synes, der er rigtigt og forkert. Vi har virkelig haft et par gode uger sammen,” siger Rune ifølge B.T.
“Severin har god energi, og han har en masse erfaring fra tidligere. Vi har arbejdet hårdt fysisk og mentalt, og så er vi gået i detaljer med mange ting tennismæssigt. Det er fedt at få noget stabilitet og have folk omkring mig, som jeg kender.”
I slutningen af sidste år meddelte Rune-lejren, at de havde indgået en aftale med Lüthi, der strækker sig over hele denne sæson.
Derfor skal han dele trænergerningen med Boris Becker, som Rune også har en aftale med. Hvordan de konkret kommer til at fordele sig, er der ikke blevet meldt noget ud om.