Det er ikke nogen hemmelighed, at der i mange år har været stor debat om, hvem der kan betragtes som ‘The GOAT’, når det kommer til tennis.
Langt de fleste peger på en af spillerne fra ‘The Big 3’, som består af Roger Federer, Rafael Nadal og Novak Djokovic. Og rigtig mange har en tendens til at pege på førstnævnte.
Det er dog ikke alle, der er enige i, at det er den schweiziske stjerne, der er ‘The GOAT’. En af dem, der ikke mener, at det forholder sig på denne måde, er Patrick Mouratoglou, som tidligere har været træner for Holger Rune.
Han mener, at Federer spillede med en stor elegance og leverede inspirerende tennis. Alligevel er det ham, der står øverst på hans liste.
“Ingen tvivl om, at Rogers elegance og inspirerede tennis er uovertruffen, så meget som der ikke er nogen diskussion om, hvem der er ‘The GOAT’. I den sag er sportspræstationer det eneste vigtige,” skriver han på det sociale medie X.
Den franske træner, der også tidligere har været træner for Serena Williams, har tidligere udtalt sig om dette. Her har han forklaret, at han mener, at Djokovic er den rette indehaver af titlen.
Den serbiske stjerne har nemlig overgået både Nadal og Federer på op til flere punkter. Blandt andet kan han bryste sig af at være den herrespiller, der har vundet flest Grand Slam-titler i løbet af karrieren.
Alligevel er der fortsat stor debat om, hvem der ‘The GOAT’. Og det vil næppe ændre sig i nærmeste fremtid.