Italienske Jannik Sinner har i sidste halvdel af 2023-sæsonen spillet fremragende. Det resulterede blandt andet i en finale ved ATP Finals, hvor han dog blev besejret af Novak Djokovic.
Kort tid efter fik han sin revanche, da han besejrede den serbiske stjerne ved Davis Cup. Det sikrede Italien en plads i finalen, hvor de vandt over Australien. Derfor rundede Sinner sæsonen af som vinder af Davis Cup.
I januar skal Sinner naturligvis i aktion ved Australian Open, hvor han er fjerdeseedet på grund af sin placering som nummer fire på ATP-verdensranglisten.
Det betyder, at den italienske stjerne står til at opnå en ny milepæl i januar. Ifølge Tennis World har Italien ikke haft en spiller blandt de fire bedste seedninger ved en Grand Slam-turneringen siden 1977.
Den sidste italienske spiller til at opnå dette, var Adriano Panatta på Roland Garros. Han var på daværende forsvarende mester, men var kun andetseedet til turneringen. Siden da har der ikke været en italiensk spiller blandt de fire øverste seedninger.
Det bliver der dog lavet om på i starten af det nye år, hvor Sinner netop er fjerdeseedet til Australian Open.
Det er blevet en realitet efter en god sæson, hvor det især var i anden halvdel af sæsonen, at Sinner havde succes. Blandt andet kan han bryste sig af at have vundet sin første Masters 1000-titel. En Grand Slam-titel lader dog fortsat vente på sig.