Novak Djokovic kan glæde sig over, at han har tangeret endnu en rekord. Denne gang er der tale om en rekord, som han deler med Monica Seles.
Det er han rigtig glad for, da Seles er en af hans barndomshelte. Det forklarede han på et pressemøde efter sin kamp mod Taylor Fritz ved Australian Open.
“Det betyder meget. Jeg vidste ikke, at jeg deler denne rekord med hende. Det gør det selvfølgelig endnu mere specielt for mig. Jeg elsker virkelig Monica,” sagde han ifølge The Tennis Letter.
“Jeg har haft Monica i hovedet, da jeg voksede op i Serbien stort set hver eneste dag. Jelena Gencic, min tennismor, som jeg ynder at kalde hende, der døde i 2012. Hun arbejdede sammen med Monica, da hun var ung. Så jeg hørte meget om Monica: Monica det her, Monica det, Monica spiser det, Monica sover så meget, Monica øver sig på denne måde.”
“Så Monica var bestemt et af mine barndomshelte, og jeg så meget op til hende. Så da jeg fik en chance for at møde hende første gang, var jeg var meget nervøs. Åbenlyst taler hun vores sprog, fordi hun er født i Serbien, men hun tilbragte det meste af sit liv i USA. Hun havde en utrolig karriere, og især spillede hun godt i Australien.”
Rekorden er, at han har nu har vundet 33 kampe i træk ved Australian Open. Derfor kan han tage rekorden for sig selv, når han fredag spiller mod Jannik Sinner.