Både Novak Djokovic og Rafael Nadal bliver betragtet som værende nogle af de bedste tennisspillere i historien. De har stået overfor hinanden flere gange, og det har været med til at presse dem til grænsen.
Det har været en tæt og intens kamp mellem de to stjerner, der har spillet 59 kampe mod hinanden. I skrivende stund er der serberen, der har overhånden, da han har vundet 30 kampe.
Men da den 24-dobbelte Grand Slam-vinder for alvor fik sit gennembrud, blev sporten domineret af Nadal og Roger Federer. Derfor følte han også et helt særligt pres, når han stod overfor dem på banen.
I et nyligt interview med journalist Jon Wertheim på 60 Minutes delte Djokovic sin oplevelse med at dele omklædningsrum med Nadal under French Open. Her afslørede han, at det ‘pissede ham af’ at være så tæt på Nadal under opvarmningen.
“Jeg spiller mod Nadal i Roland Garros. Han har sit skab ved siden af mit skab, ikke? Så vi er tæt på hinanden. Og vi prøver at give hinanden plads. Men så er omklædningsrummet heller ikke større,” sagde han ifølge Sportskeeda.
“Og den måde, du hopper rundt på, som Nadal gør, før vi går ud på banen. I omklædningsrummet løber han sprint ved siden af dig. Jeg kan endda høre musikken, han lytter til i hans hovedtelefoner. Du ved… Det pissede mig af.”