Novak Djokovic blev sammen med resten af det serbiske hold sparket ud af United Cup onsdag. Her var han selv i aktion mod Alex di Minaur, hvilket endte med et nederlag i to sæt.
Den serbiske stjerne tabte med cifrene 6-4, 6-4 til det australske hjemmebanehåb. Det var dog tydeligt at se under kampen, at han var i smerte og havde problemer med sit håndbold.
Flere gange fik han behandling af fysioterapeuten på banen, men ikke i det omfang, som han havde håbet på. Efter kampen har han hævdet, at han blev nægtet en medical timeout, selvom han havde bedt om det.
Angiveligt var det fysioterapeuten, der traf denne beslutning med henvisning til, at han var i bedring.
“Jeg bad om at få en medical timeout, men han sagde, at jeg ikke kunne få en medical timeout. Du kan kun få det, hvis skaden allerede eksisterer. Så jeg forstod ikke rigtigt, hvad det betyder,” sagde han ifølge TennisUpToDate efter kampen.
Han sagde også, at han fik at vide, at skaden var i bedring. Derfor kunne han ikke få lov til at tage en medical timeout, selvom han gerne ville.
“Men han sagde, at jeg fortalte ham, at det var i bedring. Derfor mente han ikke, at jeg kunne få en medical timeout. Jeg sagde, at jeg var i bedring før kampen, men som kampen skred frem, blev det værre,” sagde han.
“Jeg havde brug for behandling, men han ville ikke give mig det. Så det er alt. Der er ikke meget mere, jeg kan sige.”