Den 36-årige serbiske tennisspiller befinder sig øverst på verdensranglisten, og ser ud til fortsat at være i god form. Alligevel er han i tvivl om, hvorvidt han skal fortsætte sin karriere.
Det fortæller han ifølge Express i et nyt interview, hvor han især lægger vægt på, at han gerne vil have mulighed for at tilbringe mere tid med sine børn.
“Jeg er lidt splittet. Der er altid en del af mig, som er den unge dreng, der bare elsker tennis. Ham som har viet hele sit liv til tennis og gerne vil fortsætte,” siger han.
“Men jeg er far til to børn, og jeg er meget væk fra min familie. Hver gang jeg rejser i længere perioder, knuser det mit hjerte. Jeg tænker altid på, hvor meget længere jeg skal spille og hvor mange turneringer, jeg burde spille. Er det det værd? Jeg har normalt altid klarhed over, hvor jeg vil hen og hvad mine mål er. Jeg ved, at målene er Grand Slams og OL, men udover det aner jeg ikke, hvor jeg vil spille.”
“Jeg er stadig sulten, jeg vil stadig gerne konkurrere, jeg kan stadig løbe i timevis, men det er mere et følelsesmæssigt aspekt. Det er det, der er prioriteret? Tennis har været prioriteret i 20 til 30 år, og jeg vil ikke gå glip af for mange øjeblikke med mine børn.”
Det vil med stor sandsynlighed betyde, at den serbiske stjerne kan finde på at trække sig efter denne sæson. Om det rent faktisk bliver en realitet, er dog svært at svare på.