Roger Federer og Rafael Nadal har spillet nogle af de bedste og mest intense tenniskampe i historien. Derfor er deres rivalisering også en af de mest velkendte blandt tennisfans.
Efter en længere skadespause gjorde Federer comeback i 2017. Det var dog ikke den samme Federer, der vendte tilbage til banen. Derimod havde han foretaget flere ændringer i forbindelse med sin genoptræning.
Nadal har i denne sammenhæng fremhævet, at Federer foretog en ‘meget vigtig ændring’ ved at skifte til en større ketsjer. Samtidig så han det også som et problem for sig selv, at han tog en ‘meget mere aggressiv’ tilgang til spillet.
I et interview med den spanske avis El Pais har Nadal ifølge Tennis365 udtalt sig om en række af de ændringer, som Federer foretog forud for sit imponerende comeback i 2017.
Selvom han har rost Federer for disse ændringer, forklarede han også, at der især var én ting, som den schweiziske legende ‘gjorde galt’. Han var nemlig ikke god nok til at sikre, at Nadal ikke kunne blive ved med at slå til hans baghånd.
“Det er én ting, han gjorde galt i sin karriere: Han lod mig gentage gang slå til hans baghånd. Hans svar var en slicet baghånd, og jeg har et rigtig godt slag, når den er slicet. Det generer mig ikke, og jeg kan godt lide at returnere dem. Jeg returnerer hårdt, da jeg ikke er utilpas,” sagde han.
Nadal er selv vendt retur til tennisbanen efter en lang pause. Han pådrog sig sidste år en skade ved Australian Open, hvorfor han var på sidelinjen i næsten et år, inden han gjorde comeback.