Det er ikke nogen hemmelighed, at der er stor forskel på, hvordan folk ser på den såkaldte ‘GOAT’-debat. Det er den evige diskussion om, hvilken tennisspiller, der er historiens bedste.
Man kan dog ikke komme udenom, at Novak Djokovic er en del af denne debat. Den serbiske stjerne har vundet hele 24 Grand Slam-titler, og er derfor den herrespiller, der har vundet flest.
Alex de Minaur er for nylig blevet citeret for at have rost Djokovic, som han har kaldt for ‘The GOAT’.
“Det er ingen hemmelighed, at Novak Djokovics niveau er utroligt, og han er nok ‘The GOAT’, hvis vi skal være ærlige,” sagde han ifølge TennisUpToDate.
“Han startede året stærkt. Det bliver selvfølgelig ekstremt hårdt, men det vil være en udfordring, som jeg vil glæde mig til. Forhåbentlig kan jeg gå derud og vise, hvad jeg kan.”
Djokovic deltager i disse dage i United Cup for Serbien, hvilket derfor er hans åbningsturnering efter en succesfuld 2023-sæson. Her formåede han at vinde hele tre ud af fire Grand Slam-titler.
Han led kun et enkelt nederlag i en stor turnering sidste år. Det skete i finalen ved Wimbledon, hvor han tabte til Carlos Alcaraz. Her måtte de ud i fem sæt, inden den unge spanier vandt kampen. Det gjorde han med cifrene 1-6, 7-6, 6-1, 3-6 og 6-4.
Djokovic har flere gange udtalt, at han ikke har planer om at hvile på laurbærrene. Derimod vil han stadig hente flere sejre og sætte endnu flere rekorder.