Patrick Mouratoglou, der har en fortid som træner for Holger Rune, har i en video på Instagram talt om forskellen mellem Roger Federers form sent i karriere og Novak Djokovics nuværende niveau.
I denne video slår han fast, at Djokovic har en klar fordel over Federer. Mouratoglou mener ganske enkelt, at serberens fysiske form er på niveau med, hvad den var, da han var ti år yngre.
“Jeg hører ofte, at det, Roger gjorde mellem 2017 og 2019, er lige så godt som det, Novak gør nu. Og at Roger var en bedre spiller i 2017 og 2018, end han var før,” siger han i videoen.
“Men jeg synes, at der er en stor forskel. Jeg synes, at Roger på en måde var en bedre spiller i 2018, end han var 10 år før. Faktisk af én særlig årsag. Hans baghånd.”
“Han tog en stor beslutning og begyndte at tage bolden meget tidligere på baghåndssiden, og begyndte at returnere fladt frem for at returnere systematisk med en slice.”
“Men Roger var ikke i stand til at vinde tre ud af fire Grand Slams og være konsekvent hele året rundt. Eller at være et niveau over alle de andre spillere. Dette skete ikke. Jeg føler, at forskellen er, at Novak fysisk er lige så god i dag, som han var, da han var 26. år Og det er en kæmpe forskel.”
“Når du er på det niveau fysisk, kan du være konsekvent hele året rundt og slå alle de bedste spillere i verden på konsekvent basis. Det er en stor forskel.”