Den græske stjerne Stefanos Tsitsipas spillede en rigtig god kamp mod Zizou Bergs ved Australian Open. Derfor fik han også slået fast, at han er ovre den skade, der hæmmede ham i slutningen af sidste år.
Selvom han spillede en flot kamp, endte han faktisk med at tabe sit første sæt. Han fik dog pustet nyt liv i kampen, da han lavede et utrolig slag, der sikrede ham pointet.
Slaget fik både publikum og hans belgiske modstander til at måbe, mens han selv gik nonchalant væk. Inderst inde var han sandsynligvis godt selv klar over, at det var et meget imponerende slag.
Egentlig så det ud til, at han havde tabt pointet, da Bergs placerede en retur lige på den anden side af nettet. Men grækeren var hurtigt fremme, hvor han slog bolden på tværs af banen.
Inden han ramte bolden, var den faktisk vendt retur til Bergs’ halvdel, hvorfor han måtte række ind over nettet. Da han ikke rørte ved nettet, var det dog et helt lovligt slag.
Hvordan han formåede at gøre det uden at røre nettet, er nærmest et vidunder. Naturligvis var det også årsagen til, at både modstander og publikum var nærmest i chok.
Du kan selv se, hvordan det så ud herunder. Den græske stjerne endte med at vinde i fire sæt, da han vandt andet, tredje og fjerde sæt med cifrene 6-1, 6-1 og 6-3.